DØLLEFJELDE: Med to-tre nye forespørgsler om dagen og en booket kalender - i hvert fald på fredage, lørdage og søndage - resten af året, er det ikke for meget at sige, at Harske Hubbi er ganske populær for tiden. Det var han også ved ankomsten torsdag aften på Dølle.
Så snart Claus Skytte var trådt ind i rollen som "Hamsæl Harske Hubbi" og ud fra omklædningsrummet i klubhuset, blev han med det samme spottet. Af et ungt publikum. Og møder de op til koncerten med Harske Hubby klokken 20 får de også præsenteret en sand verdenspremiere.
Verdenspremiere torsdag
- Jeg har premiere på "Hva sa´ du" her på Dølle, og den ryger officielt ud i morgen fredag, fortæller Harske Hubbi til Folketidende op til koncertstart torsdag aften.
Nummeret spiller op til den efterhånden kendte sætning fra det "syfynske", som går cirka sådan her: "Sa´du Sa, sa´du Bri, sa´du Na, sa´du Sabrina", som Harske Hubbi jo er stor fan af.
Sabrina leverede således ikke forgæves hits som "Boys (Summertime Love) tilbage i 1980´erne. Harske Hubbi holder i hvert fald liv i musikken fra den italienske sangerinde.